WOD

WOD betyder ”Workout of the Day”. En WOD er det træningspas, der køres på den pågældende dag. Træningstimen består typisk af en opvarmning, et styrkepas eller færdighedstræning efterfulgt af dagens workout (WOD). Grundtanken er, at man får stort udbytte af en kortvarig intens træning, hvor kroppen yder sit maksimale. Træningen består oftest af en kombination af cardio- og styrketræning.

METCON

Forkortelsen for ”Metabolic conditioning”. Det er CrossFit, hvor vægten er lagt på kredsløbstræning også kaldet cardio. Det er træningstimen hvor vi har fjernet de mere avancerede teknikker i CrossFit, så det er samtidig et godt sted at starte for nye. Der arbejdes intervaller, høj puls, simple redskaber, romaskiner, løb mv. Timen består typisk af opvarmning efterfulgt af MOW (”Metcon of the week” – ugens METCON workout).

Familie WOD & Børn

Simpel og sjov træning, hvor hele familien kan være med. Her træner mor, far og børn sammen. Øvelserne er primært sigtet mod at børnene er med. Det betyder, at der ikke bruges vægtstænger eller alt for svære øvelser i WOD. Det er en social træning, hvor både børn og voksne får rørt sig – og uanset alder, vil man gå svedig derfra med god effekt af træningen. Børn har også mulighed for at træne med her uden mor eller far.

HERO

Holdet hvor det hele er lidt mere vildt. I CrossFit kan alt skaleres til den enkeltes niveau, men det er en fordel, at du har lidt rutine for at deltage på dette hold. Hero WOD er i CrossFit særlige programmer, som er lavet for at ære faldne tjenestegørende folk – fra forsvare, politiet eller brandvæsnet.

Bootcamp & nye i Crossfit

Vi modtager jævnligt nye på vores ugentlige hold – WOD. Vi gør os umage for at lære nye hvad CrossFit er. Alle øvelser kan skaleres til dit niveau, og man behøver ikke at have en speciel grundform for at begynde sin CrossFit træning. Det vigtigste er, at man har tålmodighed og vilje til med tiden at blive bedre. Træningen skal være udfordrende men også sjov. Alle nye kan derfor starte på vores almindelige hold, hvor både nye og øvede træner sammen. Indimellem arrangerer vi særlige ”bootcamps”, som tilsigter helt nye, som gerne vil have ekstra fokus og hjælp i indlæringen af øvelserne. Bootcamp er ikke en nødvendighed for at begynde sin CrossFit, men det giver muligheden for at arbejde koncentreret på et lille hold, hvor alle er nye i CrossFit. Bootcamp bliver annonceret på de sociale medier fra tid til anden og er med tilmelding.

open gym - RX

Open Gym er i CrossFit en betegnelse for ”Fri træning”. Ved ”Open Gym” er ”Boxen” (centeret) åbent, og man kan træne selv eller sammen med andre. Der er ikke en instruktør, men man kan øve sig på forskellige bevægelser og teknikker, lave sin egen workout eller måske lave lidt udstrækning for kroppen. ”Open Gym” er en rigtig god mulighed for at træne selvtræning, hvis ikke lige holdtimen passer på enkelte dage. Ved et RX-medlemskab har du mulighed for at få en låsebrik, så du selv kan låse dig ind uden for holdtræning imellem 06:00-22:00 alle ugens dage. Se vores kalender for ”Open Gym” tider i ugen.

Morgenhold 6-7

Mandag, onsdag og fredag er der WOD for de morgenfriske. Der er altid en særlig stemning på disse hold, da det ofte er de samme der træner her. Timen indeholder dagens workout og sættes i gang af en instruktør. Der forevises øvelser og dagens WOD gennemgås. Ønsker man coaching og vejledning hele timen igennem, bør man træne på de andre tider i ugens løb. Morgenholdene er ikke kun for øvede, men der vil være mere vejledning og rettelser på alle vores andre hold i ugen. Om fredagen er det fast ”Team WOD”. Du behøver ikke at have en makker – det sørger vi for du får, når du møder op på holdet. Mærk fællesskabet hos den morgenfriske gruppe af medlemmer og vores morgencoach.


Fast medlemskab

310 kr.
pr. måned
Ubegrænset træning på alle hold
  • Træn så ofte du vil
  • Indmeldelse: 159 kr.
  • Køb

Fast medlemskab RX

350 kr.
pr. måned
Ubegrænset træning på alle hold samt Open Gym
  • Træn så ofte du vil på alle hold
  • Træn på Open Gym jævnfør kalender
  • Køb af nøglebrik (udleveres i boxen) 75 kr.
  • Indmeldelse: 159 kr.
  • Køb

Studerende

269 kr.
pr. måned
Studerende & unge i alderen 15-17 år
  • Ubegrænset træning
  • Træn så ofte du har lyst
  • Træn på alle hold
  • Indmeldelse: 159 kr.
  • Køb

Engangstræning / klippekort

80 kr. / 600 kr.
Til dig der har lyst til at træne en gang, eller har brug for et klippekort. Kan købes i boxen.
  • Mulighed for 1 træning eller 10 klip
  • Vælg mellem alle hold
  • Gælder for alle aldre
  • Ingen indmeldelse
  • Købes i boxen

 

Kontakt oplysninger

Århusvej 19C
4800, Nykøbing Falster

T: 29601869

E: kontakt@crosslab.dk

Send os en besked